Få støtte til mere ro i hverdagen

Kognitiv terapi

Tag første skridt mod bedre trivsel

Kognitiv terapi bygger på menneskets evne til at tænke, analysere, forestille sig og at lære. Du vil gennem samtalerne få indsigt i sammenhængen mellem dine tanker, dine følelser, din krops fysiske reaktioner og din adfærd. Den måde du tænker om eller erkender sanseindtryk enten fra dig selv eller fra omgivelserne vil nemlig påvirke dine følelser og din adfærd.

Den første samtale handler om, at du og jeg får skabt en fortrolig og tryg relation gennem en fælles afdækning af de forhold, som giver dig problemer i din hverdag. Hvad ønsker du hjælp til ? Og hvad forventer du at få ud af dette terapeutiske forløb?

Samtalernes formål er herefter, at du får indsigt i de uhensigtsmæssige negative tanker, så de kan  erstattes med en mere realistisk tænkning om dig selv. Der vil i et samarbejde med dig løbende udvikles  øvelser, som der skal arbejdes med mellem samtalerne. Øvelserne varierer og knytter sig til netop de problematikker, som er din udfordring. Det kunne handle om f.eks. angst, lavt selvværd eller depression.

Erfaren psykolog

Med mange års erfaring inden for terapi, supervision og undervisning møder du en psykolog med både faglig tyngde og menneskelig forståelse.

Trygge og fortrolige samtaler

Hos Din Psykolog Svendborg er der plads til at være sig selv. Samtalerne foregår i rolige og fortrolige rammer, hvor nærvær, respekt og tillid er i centrum.

Individuel terapi

Terapien tilpasses altid dine udfordringer, ønsker og mål. Der arbejdes med metoder fra både kognitiv og systemisk terapi for at skabe det bedste udgangspunkt.

Fokus på varig udvikling

Målet med terapien er ikke kun at skabe lindring her og nu, men også at give dig redskaber og indsigt, som styrker dig på længere sigt. Sammen arbejder vi mod større balance.

Psykologhjælp med nærvær og forståelse

Sessionerne (samtalerne) er strukturerede, problemfokuserede, målrettede og koncentreret omkring dine hjemmeopgaver. Der arbejdes også på, at du selv bliver i stand til at forebygge eventuelle tilbagefald, f.eks. ved depressive tilstande.

Behandlingsforløbets varighed vil afhænge af problemets karakter, men typisk vil der blive længere og længere mellem seancerne, indtil du en dag, mener selv at kunne håndtere dine udfordringer ved hjælp af de redskaber, du har fået gennem terapien.

Nogle gange vil det vise sig, at jeg må arbejde eklektisk, hvilket betyder at jeg vil kombinere forskellige terapiformer undervejs i vores forløb. Dette bestemmes ud fra indholdet i vores samtaler og ud fra de problematikker, som rejser sig i det terapeutiske forløb. Men altid med din accept og  i et samarbejde med dig

Jeg glæder mig til at høre fra dig

Kontakt mig i dag

Har du spørgsmål, brug for rådgivning eller ønsker du et uforpligtende tilbud? Du er altid velkommen til at kontakte os – uanset om det drejer sig om stort eller småt. Ring, skriv en e-mail eller udfyld vores kontaktformular, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Psykolog i Svendborg

Tekst til kontaktformular

Du er velkommen til kort at beskrive din henvendelse eller de udfordringer, du ønsker hjælp til. 

2860 9629 Send mail